Go Back
Den bedste opskrift på foccacia

Den bedste opskrift på foccacia

Et lækkert, luftigt madbrød
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Hævetid 3 timer 30 minutter
Samlet tid 4 timer 5 minutter
Ret Bagværk
Køkken bagværk
Antal 1 brød

Ingredienser
  

  • 400 gr Hvedemel Det er vigtigt at det er en stærk hvedemel, eksempelvis fra bornholms valsemølle
  • 10 gr gær
  • 300 gr lunt vand
  • 15 gr olivenolie
  • 8 gr salt
  • Toppings - gerne flagesalt og rosmarin, eller flagesalt, timian, rødløg og hvidløg som på billedet.
  • Olivenolie til at hælde over brødet

Sådan gør du
 

  • Rør gær ud i vandet.
  • Tilsæt de resterende ingredienser (ikke toppings) og sørg for at dejen er rørt godt sammen.
  • Lad dejen hvile under låg i 30 minutter.
  • Fold så dejen ind over sig selv fra alle sider. Lad igen dejen hvile i 30 minutter.
  • Gentag foldningen - du kan enten gøre som før, eller lave et coil fold, hvor man løfter dejen op.
  • Lad dejen hvile 30 minutter for sidste gang og gentag foldning.
  • Overfør nu dejen til den form den skal bages i. Jeg ligger bagepapir under og lidt oliven olie på papiret.
  • Lad nu dejen hæve i 2-3 timer, alt efter hvor varmt der er i dit køkken. Dæk til med et fugtigt klæde eller folie. Det er bedst, hvis klædet ikke rører dejen.
  • Forvarm ovnen til 220 gr.
  • Inden brødet bages hælder du olivenolie over og på dine fingre, og så trykker du fingrene ned i dejen hele vejen rundt, med et par cm i mellem hvert hul. Drys med den topping du har valgt. Bruger du hvidløg, så tryk dem lidt ned i dejen. Det samme gælder for ost og oliven.
  • Bag dit foccacia på nederste rille i 25 minutter.
  • Tag brødet ud af formen og bag det 5 minutter på 200 gr varmluft, eller til brødet er gyldent i siderne (behold bare bagepapiret under). Dette trin giver en sprødere skorpe hele vejen rundt.

Noter

Fejlfinding.. 
Forsvinder al luften ud af dit brød når du stikker fingrene i dejen inden bagning, så er det med al sandsynlighed pga. din mel. Melet skal kunne holde på boblerne - og det kan det kun, hvis det indeholder meget protein (gluten). Jeg har god erfaring med bornholms valsemølle, både deres almindelige hvedemel og tip0 00. 
Keyword bagværk, brød, foccacia